Marianne Kokholm Kristensen
Jeg har arbejdet med ler siden 2005 og har mit eget værksted i baghaven. I 2017 opstod firmaet Kokholm Keramik.
Jeg arbejder med forskellige lertyper, da jeg synes, de kan noget forskelligt. Stentøjsler og porcelænsler opfører sig forskelligt; også når det er støbeler.
Jeg arbejder med symmetri og det skulpturelle kombineret med det funktionelle. Og jeg arbejder både med det spinkle og det robuste. Mine stager og skåle i hulmønstre har et meget spinkelt udtryk og mine boblevaser fremstår mere robuste.
Du kan se mere af mit arbejde i butikken eller på min hjemmeside www.kokholmkeramik.dk.